Klingen
1918-01-14
Sender
Bertel Budtz Müller
Recipient
Axel Salto
Document content
Awaiting summary
Transcription
P.t. Thisted i Januar 1918.
Hr.
Aksel Salto.
Hermed tillader jeg mig at sende Dem to Digte af en i hvert Fald velment Kraft, som jeg gerne vilde have optaget i Klingen, da den er Fanen for den Kunstkreds, hvor jeg føler mig mest hjemme.
Jeg udgiver i denne Maaned et Bind Skuespil, der repræsenterer de moderne Kunstretninger indenfor den dramatiske Kunst. Og jeg vilde gerne gennem de Digte gøres kendt med de Kredse, i hvis Rækker jeg kommer til at kæmpe. Om det var muligt, vilde jeg gerne en Gang imellem have Plads for nogle korte Artikler i Klingen om de Maal vi stræber efter og Midlerne, vi vælger. Formoder "Livsspil" bliver Klingen tilstillet fra Forlaget, skal senere ved nærmere Korrespondance vise Redaktionen - Uttenreiter kender jeg, har i hvert Fald været
sammen med ham her i Byen hos I. G. Galster - hvad mine Meninger om Liv og Kunst er.
Saafremt Klingen vil modtage en i dansk Presse saa mishandlet og mistænkelig Personage som
Deres ærbødige
Bertel Budtz Müller
p.t. Solhøj
Thisted